Den 24. januar åbnede en særudstilling på Rosenborg Slot, der med garanti vil blive et tilløbs stykke.
Titlen er “Dronningens Kjole” og handler om danske dronningers pragtkjoler helt fra dronning Sophie (1557 – 1631) til dronning Margrethe II.
Det er de originale dragter og kjoler, der bliver vist – sammen med en række imponerende helfigursportrætter, så man kan se, hvordan dragterne blev brugt, når dronningerne skulle fremstilles officielt. Dragterne suppleres på udstillingen med tilbehør, smykker og håndarbejder. Det er en fantastisk lejlighed til at lære dronningerækken at kende gennem dragthistorien og moden.
Udstillingen på Rosenborg præsenteres med en plakat, der gengiver et udsnit af et maleri fra 1739 – det forestiller Christian VI’s dronning Sophie Magdalene (1700 – 1770) i en pragtfuld silkekjole, der antages at være fremstillet til hendes kroning i 1730. Selve kjolen kan ses på udstillingen.
Den pragtglade dronning
Både Christian VI og dronning Sophie Magdalene var af gemyt alvorlige mennesker, præget af deres pietistiske tro og af en stærk pligtfølelse, både over for Gud, og over for den stilling i samfundet, der var deres: Vi er i enevældens storhedstid, hvor man så kongemagten som givet “af Guds nåde”, og kongen som det absolutte overhoved i samfundet, kun ansvarlig over for Gud.
Det er på den baggrund, vi skal forstå det tilsyneladende modsætningsforhold i kongeparrets livsførelse: De signalerede alvor og personlig beskedenhed – samtidig med, at Christian VI’s regeringstid (1730 – 1746) er kendt for den pragtudfoldelse, der foregik omkring kongen og hans hof. Det er derfor ikke tilfældigt, at netop dronning Sophie Magdalenes kroningskjole er en af udstillingens mest overdådige og kostbare.
Christian VI og dronning Sophie Magdalene bestræbte sig på mange andre måder på at fremhæve den enevældige kongemagt: Hofholdningen og ceremonierne svulmede op, kostbart udstyr blev indkøbt i udlandet, og ikke mindst de kongelige slotte blev nyindrettet – hvis ikke de simpelthen blev revet ned og opført på ny.
Således blev det gamle Københavns Slot erstattet af et helt nyt Christiansborg – og i Hørsholm blev kongehusets lille sommerslot revet ned, og det pragtfulde Hirschholm Slot opført i stedet.
Begge slotte blev udformet af tidens og landets førende arkitekt, Lauritz de Thurah.
Hirschholm var dronning Sophie Magdalenes ejendom, og vi ved, at hun personligt var med til at udforme slottet, og at hun fulgte byggeriet tæt og med stor interesse.
Ikke mindst i dronningens egne gemakker slog hendes smag igennem, bl.a. i forkærligheden for ædle materialer og for overdådigt orientalsk kunsthåndværk.
I sit testamente fra 1746 søgte dronningen at pålægge sine efterkommere, vel især sønnen, Frederik V at værne om hendes slotte og bygninger – det er her, hun formulerede den berømte sætning, at “skønne bygninger gør dog et land ære”.
Man kan ikke sige, at hendes ønske blev opfyldt – allerede ved hendes død i 1770 var Hirschholm Slot i forfald, efter den sagnomspundne “Hirschholm-sommer” i 1771 stod slottet ubenyttet hen, og i 1810 blev den faldefærdige bygning revet ned.
Hørsholms dronning
Fordi dronning Sophie Magdalene med opførelsen af Hirschholm Slot kom til at præge egnen, er der mange, der betragter hende som “Hørsholms dronning” – og det er ikke tilfældigt, at hendes portræt pryder en af væggene i kommunalbestyrelsens mødesal på Hørsholms gamle rådhus.
Men dronningens betydning for egnen er ikke kun, at hun lod opføre et pragtslot.
Hun bør ikke mindst huskes for, at hun som ejer af Hørsholm Gods lod gennemføre den første storstilede landboreform i Kongeriget:
I 1759 blev godsets hovedgårdsjord solgt, hvilket dels gav dronningen en indtægt, dels frigjorde bønderne fra en stor del af det ulønnede hoveri-arbejde. Det er på den måde, at der opstod en række store ejendomme (Folehavegård, Eskemosegård m.fl.), som har præget egnen i eftertiden.
I 1761 gennemførtes arvefæstet på godset. Det betød, at fæstebønderne fik deres gård og jord til ejendom, og at tiende og andre afgifter erstattedes af en fast skat. Selv om reformen også var til dronningens fordel, betegnede samtiden den som en stor velgerning. (I Hørsholm Egns Museums årsskrift 2001 – 2002 har museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen skrevet om reformerne og deres betydning for egnens befolkning.)
Det er også dronning Sophie Magdalene, der er grundlæggeren af Hørsholm by: I 1737 lod dronningen arkitekten Nicolai Eigtved udforme en plan for den kommende by, og i 1739 afgav hun et stykke jord nord for slottet til formålet. Samtidig blev der udstedt et købstadsbrev, der opridsede de kommende beboeres rettigheder og pligter.
Selv om dronning Sophie Magdalenes pragtfulde Hirschholm Slot ikke er bevaret for eftertiden, kom hun således alligevel til at lægge grundstenen til det moderne Hørsholm.
