Da København gik ind i det 20.århundrede, voksede både byen, administrationen og antallet af offentlig ansatte. En af de funktioner, der længe havde lidt under pladsmangel, var det kommunale politi. Det havde siden 1815 haft hovedkvarter på Nytorv i arkitekten C.F.Hansen’s Råd- og Domhus, der også var fængselsbygning.
På trods af 1849-grundlovens klart formulerede §76 om en adskillelse mellem retsplejen og forvaltningen var det først i 1917 at det lykkedes stats- og justitsminister C.Th.Zahle at få en ny retsplejelov vedtaget, og få måneder efter besluttede Borgerrepræsentationen at opføre en ny politigård som nabo til Glyptoteket på den skæve firkantede grund, som var opstået på den opfyldte tømmergrav.
Københavns Stadsarkitekt Hans Beck havde tegninger klar til et nyt politihovedkvarter allerede året efter, hvor han forestillede sig et nationalromantisk kompleks med et tårn foran en tilbagetrukket bygning med tilstødende kontorbygninger. – Men så brød en voldsom debat ud.
Både Akademisk Arkitektforening og Den Frie Arkitektforening, der hadede hinanden, var nu enige om at protestere. De ønskede både en anden placering af Politigården og en offentlig arkitektkonkurrence.
Debatten endte med, at kommunen i maj 1918 bøjede sig så langt, at den bad arkitekten Hack Kampmann udarbejde et nyt projekt, men beliggenheden på den skæve firkant blev fastholdt.
Kampmann, der var professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, havde bl.a. i 1901-06 stået for opførelsen af anden del af Glyptoteket. Til at hjælpe med løsningen af opgaven engagerede han flere yngre arkitekter, bl.a. sønnen Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og nyklassicismens fremmeste repræsentant, den 28-årige Aage Rafn, som kunstnerisk ansvarlig arkitekt.
Søndag den 30.marts 1924 blev Politigården indviet og havde kostet 11,32 mio. kr.
