Efter generalforsamlingen holdt museets arkæolog, Ole Lass Jensen, de ca. 45 tilhørere i ånde med en inciterende oversigt over det aktuelle arkæologiske arbejde. Der er tale om et rekordstort antal udgravninger og undersøgelser, herunder bopladser fra bondestenalderen og bronzealderen, hvor den nye bebyggelse Kokkedal Nord er planlagt. De kendte udgravninger ved Møllevej i Nivå kan nu færdigudgraves til august, takket være en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen. Vi fik også et kendskab til moderne udgravningsprincipper (SL)